Parterapi for par i krise – få hjælp til parforholdet

Parterapi for par i krise – få hjælp til parforholdet

Krise i parforholdet

 

 

Hvorfor kan forelskelse og fascination blive til afstand og frustration? 

Mange par oplever, at parforholdet over tid udfordres af selve det projekt, man var optaget af – nemlig at leve i en sund parrelation i en krævende hverdag. For pardannelsen med redebygning, uddannelse/job og måske børn er oftest den periode, hvor vi belastes mest i løbet af livet.

 

Hvordan bevarer man da gnisten mellem hinanden i en tid med karriere, arbejdsliv, børn – uden at ende i et praktikkens og aftalernes hamsterhjul?

 

Andre, der har levet i parforholdet i mange år, oplever måske, at de engang fik parrelationen til at trives i hverdagen, men at forholdets præmisser har ændret sig – f.eks. fordi et fælles projekt omkring børnene aftager eller ophører, fordi børnene flytter hjemmefra, og at man herefter får svært ved at genfinde hinanden uden det fælles projekt, som børnefamilien var.

 

Hvordan kan man så genfinde sin partner – måske ikke som partneren var inden, der var børn – men som det modne og måske mere bevidste menneske, som partneren nu er?

 

Er det muligt at sætte denne modenhed i spil på en positiv måde, så den nye livsepoke uden børn bliver en epoke med en masse nye muligheder – også for parforholdets trivsel?

 

Mange par oplever herudover også andre svære vilkår som sygdom, sorg, stress og mistrivsel, som udfordrer yderligere.

 

Halvårskrisen, syvårskrisen, tolvårskrisen, midtvejskrisen, sølvbryllupskrisen er begreber, som giver os en forståelse af, at parforholdet ikke går fri af kriser.

Krisen kan være et vendepunkt

 

Men samtidig indeholder kriser ofte forandringens potentiale. Krisen er et udtryk for et ønske om, at det skal være anderledes. Ordet krise betyder netop vendepunkt. Det har mange oplevet i parterapien

 

 

Polarisering i parforholdet

Mange par oplever, at netop dét, de faldt for hos den anden, var forskelligheden. Partnerens anderledes måde at tackle livet på kunne næsten føles som en realisering af det, jeg ikke selv kunne. F.eks.: ”Hun havde altid så mange sjove indfald og gode idéer ” og ”Han var så rolig og afbalanceret”.

 

Den samme forskellighed kan nu i krisen opleves som en livsindskrænkende faktor, som i værste fald kan splitte parterne, fordi en polarisering er pågående. Polariseringen kan have mange temaer: fritid, sex, børneopdragelse, orden – bare for at nævne nogle.

 

Parterapi

 

Hos rosgaard-psykoterapi har vi siden 2009 arbejdet med par i krise. Vi har udviklet et koncept, hvor vi arbejder med at afdække de mønstre, som udfordrer, (gen)finde gensidig forståelse for det udtryk, mønsteret har hos partneren, for på den baggrund at finde en ny og bedre vej sammen. En vej hvor de forskellige egenskaber og værdier bliver forstået som ressourcer i parforholdet.

 

I rosgaard-psykoterapi er både Maj-Britt og Peter Rosgaard med i parsamtalerne. Det gøres bl.a. ud fra en erfaring om, at nogle udfordringer er kønsspecifikke – altså kan knytte sig til kønnet. Og at det netop også ofte er derfor, det kan være så vanskeligt at forstå sin partners reaktioner.

 

Det er udfra en tanke om, at vi dybest set skal kunne forstå, at vi ikke (altid) kan forstå vores partner. Fordi vi som tidligere beskrevet i denne artikel oftest tiltrækkes af vores modsætning. Og når det så også oftest betyder et andet køn, så sættes vores tålmodighed virkelig på prøve.

 

rosgaard-psykoterapi har lokalitet i Videbæk. Vi bliver derfor brugt af mennesker i området: Herning, Skjern, Ringkøbing og Holstebro, da disse byer ligger indenfor 20-30 minutters kørselsafstand, mens andre kommer længere væk fra.

 

Sammenbragte familier

 

Vi har ligeledes en lang erfaring med de udfordringer, mange sammenbragte familier oplever. Mange sammenbragte familier kæmper med betydelig større udfordringer end ”kernefamilien”. Ikke mindst på det logistiske område, hvor det kræver meget at omstille sig til skiftende børn de forskellige uger.

 

Der opstår særligt udfordringen ift. ”dine, mine og evt. fælles børn”. For mange sammenbragte familier er det tabubelagt, at forældrene kan føle sig tættere følelsesmæssigt knyttet til sit eget biologiske barn.

 

Ønsket og idealet er selvfølgelig, at man vil elske alle børn ens. Men i praksis sker det ofte, at kan det være en vanskelig opgave, når man jo deler gener med sit biologiske barn.

 

Det kan resultere i store frustrationer i den sammenbragte familie. Frustrationer om forskelsbehandling og følelsen af at svigte sit barn, eller at mit eller mine børn svigtes.

 

Mange sammenbragte familier kan kæmpe med skam og skyld, fordi praksis ikke kan leve op til idealet. Men dét at erkende det kan være det første stykke af vejen til at kunne lave nye og bedre aftaler.

 

Maj-Britt og Peter Rosgaard

Psykoterapeuter MPF

rosgaard-psykoterapi.dk